| Planen over slot og blomsterhave Af Laurids Thura fra Danske Virtruvius 1746-1749 |
![]() |
![]() |
| Skitse til blomsterhaven (konkurrence) Kontor Kessler & Kremer, Flensborg |
![]() |
Slotshaven
Haveanlæget, som findes rundt om slottet, har en speciel charme. En lille vandgrav separerer slottet fra det øvrige område.
Under hertuginderne Augusta (1580-1639) og Maria Elisabeth (1610-1684) var residensen udstyret med en lysthave samt orangerie og havepavillion såsom en urtehave til dyrkning af frugt og grøntsager.
På slotsøen finder man den „lille have“ , som også bliver kaldet „hertugindehaven“. Midt imellem blomsterbede kan man spadsere og finde ro og komme til kræfter. Dengang Maria Elisabeth residerede, dyrkede man også vin og ædelfrugter her.
I den nordlige del af slotsøen ligger den „store have“, som før i tiden var inddelt igennem ortogonale vejakser. Begge haveområder blev tilpasset baroktiden under hertuginden Maria Elisabeth.
Efter at Danmark overtog hertugdømmet Slesvig-Holsten-Gottorf i 1721, tabte slottet med tiden sin betydning. Haverne blev dyrket som græs- og kornområder. Man oprettede kolonihaver eller lod dem forfalde.
I 1878 blev området tilegnet byen Husum, som lod havearkitekten Rudolph Jürgens (1850-1930) fra Hamborg forvandlede arealet af den „store have“ til en naturlig park efter engelsk forbillede.
Idag er slotsparken berømt for krokusblomsterne om foråret. Et hav af violette krokusblomster tiltrækker folk fra nær og fjern. Formodentlig stammer de mange krokus fra hertugindernes tid, da hun var kendt for at samle udsøgte planter.
Med understøttelse og sponsorer fra kredsen Nordfrisland kunne havearealet på slotsøen anlægges 2008 på en ny facon. I forbindelse med en konkurrence skabte havearkitekterne Kessler og Kremer fra Flensborg et udkast, som kombinerer historiske akseforhold og blomsterbed i en moderne udtryksform. Passningen af anlæget bliver gennemført af unge under uddannelse fra Theodor-Schäfer-Berufsbildungwerk. De unge folk kan samle erfaringer med et historisk haveanlæg.



